MENU
Samtale mellem konsulenter

Masterclass i strategi og forretningsudvikling

Det, som virker i store, danske erhvervsvirksomheder, virker også i landbruget.

Men hvad er årsagen til, at nogle landmænd præsterer godt uanset konjunkturudviklingen? Hvorfor er nogle landbrugsvirksomheder i stand til at se og skabe en attraktiv fremtid, mens andre står i stampe? En del af svaret er strategisk klarhed og kompetent strategisk ledelse.

SEGES Akademi og Hildebrandt & Brandi tilbyder et ambitiøst forløb målrettet dine udfordringer og behov som leder i landbruget.

Din profil

Uddannelsen henvender sig til ambitiøse ledere af landbrugsvirksomheder, der ønsker at forbedre og styrke deres kompetencer inden for strategi og forretningsudvikling. For at få det optimale udbytte ud af forløbet skal du:
  • være ejer af en landbrugsvirksomhed af en hvis størrelse og med en vis kompleksitet og et stærkt ønske om at udvikle virksomheden.
  • være indstillet på at udfordre dig selv samt at blive udfordret af undervisere og kolleger på din tilgang til din egen virksomhed.

Udbytte

Med udgangspunkt i din virksomhed arbejder du med strategi og forretningsudvikling, som giver dig klare strategiske kompetencer og en ledelsesforståelse, som styrker din forretning. Du vil opnå kompetencer inden for situationsanalyse, strategiimplementering samt forståelse for egne strategiske udfordringer på virksomheden. Du får konkrete strategiværktøjer og -metoder og udarbejder en skitse over din overordnede virksomhedsstrategi, herunder vision, mission, mål, delstrategier og handlingsplaner. Sidst, men ikke mindst får du et nyt stærkt, personligt netværk.

Indhold

Du arbejder med at udvikle dine kompetencer i strategisk tænkning samt træne dine evner til at formulere, udvikle og implementere strategier. Kurset skal resultere i en stærk udvikling af din strategiske indsigt og dine strategiske ledelsesevner som fundament for at skabe målrettede resultater i din virksomhed.

Du arbejder med følgende spørgsmål:

  • Hvad er din virksomheds DNA, og hvad har styret den strategiske retning gennem de seneste år?
  • Hvad skal kendetegne din virksomhed de næste 5-10 år?
  • Hvordan ser succes ud – økonomisk, forretningsmæssigt, organisatorisk og for dine medarbejdere?
  • Hvad skal drive din vækst og udvikling? Hvad er de vigtigste tilvalg og fravalg, du står overfor?
  • Hvilke top 3-5 initiativer skal du gennemføre, og hvilke kampe må du tage allerede i 2017?
  • Hvordan får du styr på implementering i en travl hverdag, så du kommer fra ’hensigt til handling’?

Opgaver

Før første kursusdag og mellem modulerne vil der være opgaver, du skal løse derhjemme. Mellem modulerne vil din lokale strategirådgiver være din sparringspartner på opgaveløsning. 

Undervisere

Hildebrandt & Brandi

SEGES Akademi har en mangeårig tradition for at samarbejde med Hildebrandt & Brandi i forbindelse med undervisning inden for strategi og forretningsudvikling. Hildebrandt & Brandi har derfor et indgående kendskab til strategiudvikling i komplekse landbrugsvirksomheder og fødevarebranchen. Hildebrandt & Brandi er en af landets førende konsulenthuse på området.

Pris

Estimeret pris: 33.900 kr. ekskl. moms. Med i prisen er to overnatninger plus forplejning.




Kurset er ikke datosat

Er du interesseret i kurset? Tag kontakt til os - så giver vi dig besked, når vi er klar med nye datoer.

Send mail
Kirstine Simoni Faurholt
Kirstine Simoni Faurholt
Afdelingsleder, Education
Marketing & Fagkommunikation

Interesseret i masterclass?

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen