MENU
Samtale mellem konsulenter

Akademifag: Det strategiske lederskab

Det strategiske lederskab lærer dig at omsætte virksomhedens strategiske mål til konkrete handlinger, der skaber udvikling i din virksomhed.

Hvorfor deltage?

Du får praksisnær undervisning, der via metoder, teorier og dine erfaringer giver dig værktøjer til at analysere din virksomheds styrker, svagheder og udviklingspotentiale. Du bliver klædt på til at udvikle en strategi, men lige så vigtigt til at implementere den i din virksomhed, så alle bakker op om den.

Du får mulighed for at arbejde med din egen afdeling eller virksomhed.

Du lærer ligeledes at udvikle dit lederskab, som handler om helheden i din afdeling eller virksomhed – på lang sigt. Det handler om værdier og visioner og evnen til at inspirere dine medarbejdere, så alle arbejder for de strategiske mål.

Uddannelsen er et akademifag, der svarer til 10 ECTS point. Det består af 8 kursusdage. Du kan evt. afslutte forløbet med en skriftlig opgave og en mundtlig eksamen. 

Hvem kan deltage? 

Uddannelsen henvender sig til dig, der er mellemleder, driftsleder eller ejer af en fødevarevirksomhed. Hvad enten du er ung eller erfaren, kan du have glæde af at deltage. 

Du skal som minimum have en erhvervsuddannelse for at kunne deltage.

Hvad arbejder jeg med?

Under hele forløbet arbejder du med din egen afdeling eller virksomhed. Du arbejder med: 

  • teorier og modeller inden for strategi
  • analyse, udvikling og implementering af strategi
  • evnen til at se helheden i virksomheden
  • ledelse, der omsætter strategi til virkelighed og skaber ejerskab og handling hos medarbejderne
  • ledelse af forandringer.

Underviser

Erhvervsakademi Aarhus leverer yderst kvalificerede undervisere til uddannelsen - oftest én fast underviser til et helt forløb. 

Eksamen

Du kan afslutte kurset med en skriftlig opgave, hvor du fx arbejder med analyse og strategi for din egen afdeling eller virksomhed. Opgaven må højst være på 15 sider. Ønsker du papir på dine strategiske lederegenskaber, kan du afslutte med en mundtlig eksamen på ca. 25 minutter, der tager udgangspunkt i din opgave.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Hvis du er berettiget til SVU, kan din arbejdsgiver opnå en refusion på 501 kr. pr. dag, hvor du har fri til at deltage i selve uddannelsen, læse pensum, træne værktøjer m.v. Du og din arbejdsgiver bestemmer selv, hvor mange dage du har fri.

Et forslag kunne være 16 dage (8 kursusdage, 1 dag til eksamen og 7 forberedelse, arbejde med din egen strategi og opgaveskrivning). Det giver en refusion på 8.016 kr.

Gå ind på www.svu.dk for at læse om, hvad der skal til for at være berettiget til SVU. Her kan du også holde dig orienteret om den aktuelle tilskudssats.

Kurset er ikke datosat

Er du interesseret i kurset? Tag kontakt til os - så giver vi dig besked, når vi er klar med nye datoer.

Send mail

Fakta om uddannelsen

Varighed: 8 dage + eksamen (fordelt over 8 uger)

Pris: Ca. 14.000 kr. (ekskl. moms). Prisen kan variere.

Kirstine Simoni Faurholt
Kirstine Simoni Faurholt
Afdelingsleder, Education
Marketing & Fagkommunikation

SVU

Hvis du er berettiget til SVU er det muligt at opnå økonomisk støtte til efter- eller videreuddannelse. 
Læs mere her

I samarbejde med DLBR

Uddannelsen bliver udbudt i samarbejde med DLBR-virksomhederne lokalt i landet. Kontakt os for information om kurser i nærheden af dig.
Kontakt os her

I samarbejde med

Erhvervsakademi Aarhus Læs mere her

Er du interesseret i uddannelsen?

Kontakt Kirstine Simonie Faurholt, afdelingsleder i SEGES Akademi

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen