MENU
Skovfirben

Mød andre natur-landmænd

Rasmus Skau

Naturpleje blev ny driftsgren på Fuglsøgaard.

Landmand Rasmus Skau troede, at han udelukkende skulle leve af økologisk planteavl. Men gennem et EU-projekt fik han øjnene op for mulighederne i naturpleje. 

I dag er naturpleje en vigtig del af forretningen, og Rasmus nyder den direkte kundekontakt, der er opstået gennem udvikling af gårdbutik og webshop. 

Landmand Rasmus Skau

 

Peter Hindbo

Landmand Peter Hindbo giver 12 ha tilbage til naturen - del 1/3

Landmand Peter Hindbo fra Lejrskov udtager 12 ha, som nu i evighed bliver til naturtypen overdrev. Han er selv naturelsker, og i denne video fortæller han, hvordan projektet blev udviklet i samarbejde med Den Danske Naturfond, Kolding Kommune, forsyningsselska-bet Trefor. SEGES har også bidraget til projektansøgningen.
Historien om Peters projekt er delt i tre små videoer, og du finder de næste to afsnit her på siden. 

Landmand Peter Hindbo

Hvilke planter vil vokse i et overdrev – Peters naturprojekt del 2/3

Vi besøger landmand Peter Hindbo, som ved Kolding udtager et 12 ha stort areal, som nu skal være overdrev - en naturtype, vi ikke har ret meget tilbage af i Danmark, men som danner gode levesteder for dyr og planter.  
Projektet gennemføres i samarbejde med Den Danske Naturfond, Kolding Kommune og forsyningsselskabet Trefor. SEGES har bidraget til ansøgningen.

Dette er afsnit to af mini-serien om projektet. Du kan også se afsnit 1 og 3 her på siden.

Landmand Peter Hindbo

Hvilke dyr vil trives i et overdrev - Peters naturprojekt del 3/3

Ved Kolding besøger vi landmand Peter Hindbo, som i samarbejde med Den Danske Na-turfond, Kolding Kommune og forsyningsselskabet Trefor omdanner 12 ha fra mark til naturtypen overdrev, som vi ellers ikke har ret meget af tilbage i Danmark. Overdrev er go-de levesteder for dyr og planter, og derfor er et projekt som Peters vigtig for biodiversiteten i Danmark. I tredje afsnit af miniserien om projektet kan du høre om de dyr, som trives i overdrev. 

Du kan også finde afsnit 1 og 2 her på siden.

Landmand Peter Hindbo

 

Hellerød Kær

Landmænd i Thyholm står bag kæmpe naturindsats

Efter en gåtur i Hellerød Kær kan danske botanikere og andre naturelskere ikke få armene ned. Det er der heller ikke grund til, for landmand Henrik Holm har sammen med 24 andre lodsejere, Struer Kommune og andre lokale ildsjæle genskabt naturområdet Hellerød Kær, så det igen har status af rigkær, der er lig med stor diversitet i plante- og dyrelivet. Ud over den værdi, der ligger i naturen selv, har samarbejdet også skabt forskellige synergieffekter for erhvervsliv og turisme i området.

Landmand Henrik Holm


Henrik Jessen

Henrik Jessen kombinerer naturpleje og landmandskab

Henrik Jessen har naturpleje på ca. ha langs engarealerne ved Stilde og Holsted Å. Han elsker de oplevelser, som naturen giver, og han drømmer om, at naturpleje i fremtiden vil udgøre en endnu større del af forretningen. Som led i udvikling af områderne har Henrik Jessen fået lavet en Fokusplan for områderne af SEGES.

Landmand Jessen












Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen